Et positivt socioemotionelt læringsmiljø
Et positivt socioemotionelt læringsmiljø beskriver de forhold i klasseværelset, der fremmer både elevernes læring og deres trivsel. Det handler om det pædagogiske miljø, der skabes i samspillet mellem lærer og elever, og som påvirker, hvordan undervisningen fungerer i praksis. Selvom elevernes udvikling påvirkes af faktorer uden for skolen, såsom sociale og kulturelle vilkår, viser forskning, at læreren i høj grad kan påvirke klasseværelsets klima.
Forskning fremhæver tre centrale dele af et positivt socioemotionelt læringsmiljø: følelsesmæssig støtte, klasseledelse og undervisningsstøtte.
Følelsesmæssig støtte betyder, at eleverne mødes med respekt, varme og lydhørhed. Når relationerne i klasseværelset er præget af tryghed og tillid, øges elevernes vilje til at deltage, stille spørgsmål og afprøve nye idéer. Følelser som nysgerrighed, engagement og glæde styrker læringen, mens negative følelser som bekymring og frygt kan hindre eleverne i at være aktive.
Klasseledelse handler om struktur og arbejdsro. Tydelige regler, forudsigelige rutiner og et aktivt lederskab skaber gode forudsætninger for, at eleverne kan koncentrere sig. En velfungerende organisering mindsker forstyrrelser og gør det lettere for eleverne at samarbejde og fokusere på opgaverne.
Undervisningsstøtte handler om, hvordan læreren planlægger og gennemfører undervisningen. Forskning viser, at læring styrkes, når undervisningen opfordrer til analyse, ræsonnement og problemløsning, ikke blot indlæring af fakta. Kvalitativ feedback – hvor eleverne får konkrete råd om, hvordan de kan udvikle sig – er særligt betydningsfuld. Også et varieret sprogbrug og åbne spørgsmål, der stimulerer diskussion og refleksion, bidrager til et stærkt læringsmiljø.
Relationerne mellem eleverne er også en vigtig del af det socioemotionelle læringsmiljø. Når eleverne viser respekt for hinanden og samarbejder, skabes et trygt miljø, hvor flere tør deltage. Forskning viser, at negative klassemiljøer ofte hænger sammen med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, mens positive relationer fungerer som en beskyttende faktor for både psykisk sundhed og skolesucces.
Sammenfattende viser forskningen, at et positivt socioemotionelt læringsmiljø ikke opstår gennem en enkelt metode, men gennem en kombination af trygge relationer, tydelig struktur og undervisning, der engagerer eleverne i en aktiv læring.
Dette vidensgrundlag, baseret på forskning om klasseværelsets sociale og følelsesmæssige klima (bl.a. Hamre m.fl., 2014; Hofkens m.fl., 2023; Greenberg, 2023; Wikman, Allodi & Ringer, 2024), ligger til grund for udviklingen af Pomelo.
Greenberg, M. T. (2023). Toward integration of social and emotional learning and school climate research. Educational Psychologist, 58(1), 1–15.
Hamre, B. K., Pianta, R. C., Downer, J. T., DeCoster, J., Mashburn, A. J., Jones, S. M., Hamagami, A. (2014). Teaching through interactions: Testing a developmental framework of teacher effectiveness in over 4,000 classrooms. The Elementary School Journal, 113(4), 461–487.
Hofkens, T. L., Ruzek, E. A., & Allen, J. P. (2023). Classroom emotional support and adolescent engagement: A longitudinal perspective. Journal of Educational Psychology.
Wikman, A., Allodi, M. W., & Ringer, N. (2024). Classroom climate and student wellbeing: The role of socioemotional learning environments in schools.