Hvorfor er det så svært at komme i gang med lektierne?

"Jeg skal bare lige lave én ting først."

Og pludselig er der gået en time.

De fleste genkender nok situationen. Opgaven ligger der, man ved, at den skal laves, og alligevel er det svært at begynde.

Hvad siger forskningen om motivation for at lave skolearbejde?

Det er let at tænke på motivation som noget, man enten har eller ikke har. Enten er man motiveret og går i gang, eller også er man umotiveret og udskyder. Forskningen giver imidlertid et mere kompliceret billede.

Når en elev får en opgave, foretages der bevidst eller ubevidst flere vurderinger: Er det her vigtigt for mig? Får jeg noget ud af det? Bliver det sjovt eller interessant? Hvor besværligt bliver det? Kan jeg rent faktisk klare det?

Alle disse spørgsmål påvirker, hvor attraktiv opgaven føles.

En opgave kan for eksempel være vigtig og samtidig føles så svær, at eleven ikke ved, hvor hun skal begynde. En anden opgave kan være enkel, men opleves som meningsløs. En tredje er måske interessant, men konkurrerer med noget, der føles langt mere fristende lige nu.

Motivation handler altså ikke kun om elevens vilje. Den handler også om, hvad opgaven kræver, og hvilke muligheder eleven har for at lykkes med den.

Forskningen peger på, at motivation påvirkes på flere niveauer samtidig: elevens egne interesser, behov og erfaringer, relationerne og læringsmiljøet, skolens organisation og støtte samt det omgivende sociale og kulturelle miljø.

Det gør motivation til noget betydeligt mere interessant end et spørgsmål om dovenskab eller disciplin.

Samme lektie, forskellige forudsætninger

Tænk på to elever, der får præcis den samme lektie. Den ene synes, opgaven er forståelig, ved hvorfor den skal laves og ved, hvordan hun skal begynde. Den anden synes, opgaven er svær, ser ikke rigtig meningen med den og er usikker på, om hun kan klare den. Det er ikke særlig mærkeligt, hvis de to elever har helt forskellig motivation.

Der er endnu en vigtig pointe: at kunne gennemføre en opgave, selv om motivationen ikke er på toppen, er også en færdighed. At planlægge, komme i gang, holde fokus og fortsætte, når noget føles kedeligt eller svært, er dele af det, der normalt beskrives som selvreguleret læring.

Et mere brugbart spørgsmål

"Hvor motiveret er eleven?" er et spørgsmål, der sjældent fører videre.

"Hvad gør det let eller svært for eleven at komme i gang og holde fast i opgaven?" kan man gøre noget ved.

Det kan være et langt mere brugbart spørgsmål, for nogle gange er det ikke motivationen, der skal "fikses". Det er opgaven, der skal gøres tydeligere. Eller deles op i mindre trin. Eller kobles til noget, eleven rent faktisk synes er meningsfuldt. Eller også har eleven brug for adgang til en person, en struktur eller en strategi, der gør det muligt at komme videre.

Når vi begynder at tænke på motivation på den måde, bliver lektien ikke længere kun et spørgsmål om elevens vilje til at anstrenge sig. Den bliver et spørgsmål om mødet mellem elev, opgave og læringsmiljø – og det er der, skolen faktisk har store muligheder for at gøre en forskel.

Vil du læse mere?

Miele, D. B., Fujita, K., & Scholer, A. A. (2024). The role of metamotivational knowledge in the regulation of motivation. Motivation Science, 10(3), 197–209. https://doi.org/10.1037/mot0000336

Wentzel, K. R., Muenks, K., & Lacey, C. (2016). Social influences on students' motivation. I K. R. Wentzel & D. B. Miele (red.), Handbook of motivation at school (2. udg., s. 139–163). Routledge.