Hvordan kan skolen øge elevernes motivation?
Når en elev ikke kommer i gang med en opgave, er det første spørgsmål ofte: "Hvordan får vi eleven til at blive mere motiveret?"
Men hvad nu, hvis vi vender spørgsmålet om: "Hvordan kan vi gøre det lettere at ville og kunne komme i gang?"
Hvad siger forskningen om, hvordan skolen kan påvirke elevernes motivation?
Motivation opstår ikke i et vakuum. Den påvirkes af eleven selv, men også af opgaven, læreren, klassekammeraterne og det miljø, hvor læringen finder sted. Det betyder, at lærere faktisk kan påvirke mange af de faktorer, der har betydning for motivation.
Mening
En vigtig del handler om mening.
Elever behøver ikke synes, at hver opgave er sjov. Men det kan gøre en stor forskel, hvis de forstår, hvorfor de skal lave den, og hvordan den hænger sammen med noget, de gerne vil kunne, forstå eller opnå.
Omkostningen
En anden del handler om omkostningen.
Alle opgaver koster noget. De kræver tid, koncentration og mental anstrengelse. Nogle gange konkurrerer de desuden med noget, der føles sjovere eller vigtigere lige nu.
Derfor kan det hjælpe at gøre opgaver tydelige og overkommelige.
Hvad skal jeg gøre?
Hvor begynder jeg?
Hvordan ved jeg, hvornår jeg er færdig?
En stor opgave kan føles uoverkommelig. Den samme opgave delt op i mindre trin kan pludselig føles mulig.
Troen på at kunne lykkes
Hvis en elev gang på gang oplever, at en opgave er for svær, er det ikke mærkeligt, hvis motivationen falder. Hvis eleven derimod får lov at opleve fremskridt og forstår, hvilke ressourcer der findes, når det bliver svært, kan det blive lettere at fortsætte. Ressourcerne behøver ikke kun findes hos eleven selv, men kan være en lærer, en klassekammerat, en tydelig instruktion eller et eksempel. De kan alle fungere som støtte til at komme videre.
Forskningen peger derfor mod et vigtigt princip: når vi vil styrke elevernes motivation, behøver vi ikke kun forsøge at påvirke elevens vilje. Vi kan også påvirke betingelserne for motivation.
Motivation som et spørgsmål om lighed
Dette er særlig vigtigt ud fra et lighedsperspektiv. Alle elever starter ikke med de samme forudsætninger. Nogle har let ved at planlægge og komme i gang. Andre har brug for mere struktur. Nogle har stærke erfaringer med at lykkes i skolen. Andre har måske nået at samle mange erfaringer med at mislykkes.
Hvis undervisningen kun fungerer for den elev, der allerede er god til at organisere, planlægge og motivere sig selv, risikerer forskellene mellem eleverne at vokse. At arbejde med motivation bliver derfor også en del af skolens kompenserende opgave. Det kan være så enkelt som at bryde en opgave ned:
- Læs spørgsmålet.
- Marker det vigtigste.
- Skriv et første svar.
- Gå videre.
Det ser måske ikke ud som motivationsarbejde, men det er det. For nogle gange har en elev ikke brug for at høre "Du skal bare prøve lidt mere." Eleven har brug for at kunne mærke: "Jeg ved, hvad jeg skal gøre. Jeg ved, hvordan jeg skal begynde. Og jeg tror, jeg kan klare næste trin."
Det er et helt andet udgangspunkt for motivation.
Vil du læse mere?
Miele, D. B., Fujita, K., & Scholer, A. A. (2024). The role of metamotivational knowledge in the regulation of motivation. Motivation Science, 10(3), 197–209. https://doi.org/10.1037/mot0000336