Hvordan vores relationer påvirker, hvem vi bliver
Vi tænker ofte på vores personlighed som noget, der findes inde i os, og som er nogenlunde stabilt. Men forskningen viser, at der også er en anden side: hvordan vi er, og hvordan vi opfører os, påvirkes af, hvem vi er sammen med, og hvilke sammenhænge vi befinder os i.
Dette beskrives normalt som det relationelle perspektiv. Perspektivet indebærer, at mennesket ikke kan forstås helt løsrevet fra sine relationer, sine omgivelser og de sammenhænge, hvor det lever og udvikler sig.
Tænk på, hvordan du er sammen med forskellige mennesker. Med nogle bliver du mere snakkesalig og spøgefuld. Med andre bliver du roligere og mere forsigtig. I nogle relationer tør du sige, hvad du mener. I andre begynder du måske at tvivle på dig selv.
Det betyder ikke, at vi har forskellige personligheder. Snarere viser det, at forskellige dele af os kan træde frem i forskellige sociale sammenhænge.
Udvikling sker i samspil
Vores relationer påvirker blandt andet, hvilke forventninger vi har til os selv, hvordan vi fortolker situationer, og hvordan vi vælger at handle. Mennesker, der kender os godt, kan også have forventninger til, hvordan vi plejer at være. Nogle gange kan det gøre, at vi fortsætter med at opføre os på gamle måder, selv når vi egentlig har forandret os.
Ud fra et relationelt perspektiv er udvikling derfor noget, der sker i samspillet mellem individet og omgivelserne. Bronfenbrenners økologiske systemteori beskriver, hvordan mennesket påvirkes af flere sammenkædede miljøer – for eksempel familien, skolen, kammeratgruppen og samfundet som helhed. Det, vi møder i disse sammenhænge, kan påvirke vores muligheder, vores relationer og vores billede af os selv.
Forskning om nære relationer viser også, at andre mennesker kan påvirke vores udvikling i retning af – eller væk fra – den person, vi gerne vil være. Dette kaldes ofte Michelangelo-fænomenet. Ligesom en billedhugger kan forme en statue, kan mennesker tæt på os bidrage til, at vi lettere udvikler og udtrykker egenskaber, der er vigtige for os.
En person, der lytter til os, tror på os og giver os mulighed for at prøve nye ting, kan for eksempel gøre det lettere for os at blive mere trygge og selvstændige. På samme måde kan negative forventninger eller gentagne negative samspil gøre det sværere at vise andre sider af os selv.
Det handler derfor ikke om, at andre mennesker bestemmer, hvem vi er. Relationer skabes sammen, og vi påvirker hinanden. Men det er vigtigt at forstå, at den sociale sammenhæng har betydning for, hvordan vi tænker, føler og handler.
Hvad det betyder i skolen
Det gælder også i skolen. En elev kan være aktiv og selvsikker i én gruppe, men stille og forsigtig i en anden. En elev, der ofte får at vide, at hun er god til noget, kan begynde at turde mere. En elev, der gang på gang oplever, at andre ikke lytter, kan derimod begynde at trække sig.
Derfor siger en beskrivelse af eleven ret lidt i sig selv. Den skal læses sammen med en beskrivelse af det, der sker omkring hende.
Hvilke forventninger møder eleven? Hvordan ser relationerne ud? Får eleven mulighed for at lykkes, få indflydelse og føle sig betydningsfuld? Og hvilke adfærdsformer og egenskaber bliver mulige at vise i netop denne gruppe?
At forstå mennesket indebærer derfor også at forstå dets sociale sammenhæng.
Vil du læse mere?
Bronfenbrenner, U., & Morris, P. A. (2006). The bioecological model of human development. I W. Damon & R. M. Lerner (red.), Handbook of Child Psychology (6. udg., bd. 1, s. 793–828). Hoboken, NJ: Wiley.