Hop til hovedindhold

Elevers self-efficacy

En af de vigtigste faktorer for elevers læring er ikke kun, hvad de kan – men hvad de tror, de kan. Denne tro kaldes self-efficacy og handler om elevens egen overbevisning: ”Jeg kan klare det her.”

Begrebet kommer fra socialkognitiv teori og beskriver, hvordan mennesker bedømmer deres egen evne til at lykkes med specifikke opgaver. Det handler altså ikke om faktisk formåen, men om oplevet formåen. En elev kan have gode kundskaber, men alligevel præstere dårligere, hvis troen på egen formåen er lav – og omvendt.

Hvorfor er self-efficacy så vigtigt?​

Forskningen er entydig: elever med høj self-efficacy:

  • præsterer bedre i skolen
  • anstrenger sig mere
  • giver ikke op lige så let ved vanskeligheder
  • tør tage fat på udfordrende opgaver

En større studie af Basileo og kolleger fra 2024 viser, at self-efficacy er den enkeltstående stærkeste faktor for skolepræstationer i både matematik og sprog. Den havde større betydning end både motivation og lærerens støtte til elevernes behov.

Det interessante er, at mange andre faktorer påvirker resultater gennem self-efficacy. For eksempel:

  • Elever, der føler sig motiverede, udvikler ofte højere self-efficacy
  • Elever, der får støtte fra deres lærere, styrker deres tro på egen formåen
  • Den øgede self-efficacy fører til gengæld til bedre præstationer

Self-efficacy fungerer altså som en slags motor i læringen – en central mekanisme, der påvirker, hvordan elever tænker, føler og handler i skolesituationer.

En positiv spiral​

Forskningen viser også, at self-efficacy og motivation forstærker hinanden. Elever, der tror på deres formåen, bliver mere motiverede, og motiverede elever opbygger en stærkere tro på sig selv.

Dette skaber en positiv spiral:

Jeg lykkes → jeg tror mere på mig selv → jeg tør prøve → jeg lykkes igen

Men det modsatte kan også opstå, hvis self-efficacy er lav:

Jeg tvivler → jeg anstrenger mig mindre → jeg fejler → jeg tvivler endnu mere

Derfor bliver arbejdet med self-efficacy særligt vigtigt i skolen.

Hvordan kan lærere styrke elevers self-efficacy?​

Forskningen peger på flere konkrete måder, som lærere kan arbejde med:

1. Skab oplevelser af at lykkes​

Den vigtigste måde at opbygge self-efficacy på er, at elever får oplevet, at de kan klare opgaver.

  • Tilpas sværhedsgraden
  • Giv tydelige mål
  • Vis progression

2. Giv tilbagemelding, der styrker formåen​

Feedback bør fokusere på anstrengelse, strategi og udvikling – ikke kun resultat.

  • ”Du løste det ved at prøve flere strategier”
  • ”Din udholdenhed gjorde en forskel”

3. Synliggør læreprocessen​

Når elever forstår, hvordan læring foregår, øges deres følelse af kontrol og kompetence.

4. Giv elever indflydelse​

Når elever får lov at træffe valg og påvirke undervisningen, styrkes deres følelse af autonomi, hvilket igen opbygger self-efficacy.

5. Byg relationer og tryghed​

En følelse af samhørighed og støtte fra læreren gør, at elever tør prøve og tage risici i læringen.

6. Modellér og normalisér vanskeligheder​

Vis, at det er normalt at lave fejl, og at udvikling tager tid.

Hvad betyder dette i praksis?​

Sammenfattende viser forskningen, at self-efficacy er en nøgle til elevers læring. Det er ikke nok at undervise i indhold – elever har også brug for at udvikle en stærk tro på, at de kan lykkes. For undervisningen betyder dette et tydeligt skift: fra kun at fokusere på, hvad elever gør, til også at arbejde med, hvordan elever ser på deres egen formåen.

Basileo, L. D., Otto, B., Lyons, M., Vannini, N., & Toth, M. D. (2024). The role of self-efficacy, motivation, and perceived support of students' basic psychological needs in academic achievement. Frontiers in Education, 9:1385442. https://doi.org/10.3389/feduc.2024.1385442