Hop til hovedindhold

Universal Design for Learning

Forestil dig en lektion, hvor en elev har brug for meget tydelige instruktioner for at komme i gang. En anden har brug for at se et eksempel. En tredje lærer bedst ved at diskutere med andre. Nogen har brug for lidt mere tid til at bearbejde informationen.

En almindelig løsning er først at planlægge undervisningen for "de fleste" og derefter tilføje forskellige former for støtte til de elever, der har brug for det.

Universal Design for Learning, UDL, tager i stedet udgangspunkt i en anden tanke.

Hvad nu, hvis vi planlægger undervisningen, så flere kan få adgang til læringen fra begyndelsen?

UDL tager udgangspunkt i, at elever har forskellige forudsætninger, erfaringer, styrker og udfordringer. Derfor behøver undervisningen ikke kun være tilgængelig for den tænkte gennemsnitselev og derefter tilpasses bagefter. I stedet forsøger man fra begyndelsen at indbygge forskellige veje ind i læringen.

Det kan for eksempel handle om, at information præsenteres på flere måder, at elever får forskellige muligheder for at vise, hvad de kan, og at undervisningen indeholder støtte til sådanne ting som at planlægge, komme i gang og holde fokus.

Virker det?

Forskningen er stadig under udvikling, men resultaterne er lovende. En metaanalyse af 20 studier, fra børnehave til voksenuddannelse, fandt en moderat positiv effekt på elevers og studerendes faglige resultater, når undervisningen byggede på UDL sammenlignet med almindelig undervisning.

En anden systematisk oversigt over forskning fra grundskole og ungdomsuddannelse viser også positive resultater på flere områder, blandt andet læring, motivation, engagement og andre aspekter af elevernes udvikling. Samtidig understreger forskerne, at studierne adskiller sig meget fra hinanden, og at der stadig er brug for bedre forskning i, præcis hvilke dele af UDL der gør størst forskel.

Lige undervisning behøver ikke betyde identisk undervisning

Det interessante ved UDL er derfor ikke, at alle elever skal have præcis den samme undervisning. Det er nærmest omvendt.

En elev har måske brug for en tydelig tjekliste for at kunne planlægge sit arbejde. En anden har brug for at kunne lytte til en tekst for at kunne tage indholdet til sig. En tredje har brug for mulighed for at diskutere, før hun kan formulere sine tanker skriftligt.

Når sådanne muligheder findes som en naturlig del af undervisningen, behøver eleven ikke altid bede om en særlig løsning, og det kan være vigtigt også for elever, der ikke har nogen diagnose eller formel støtteindsats. Vi har alle dage, hvor det er sværere at koncentrere sig, forstå instruktioner, organisere vores arbejde eller komme i gang. En undervisning, der tager højde for sådanne variationer, kan derfor skabe bedre forudsætninger for flere.

Et andet spørgsmål at stille

Det er også en vigtig forskydning i, hvordan vi tænker om støtte. UDL begynder i læringsmiljøet: hvilke barrierer kan fjernes eller mindskes?

Det betyder ikke, at individuelle tilpasninger bliver overflødige. Alle elever er forskellige, og nogle vil stadig have brug for mere målrettet støtte. UDL kan gøre den almindelige undervisning mere tilgængelig fra begyndelsen og derved mindske behovet for at bygge undervisningen om bagefter, hvilket måske er den vigtigste idé bag UDL:

Når vi designer undervisningen med variation for øje fra begyndelsen, behøver forskelle mellem elever ikke automatisk blive barrierer for læring.

Vil du læse mere?

King-Sears, M. E., Stefanidis, A., Evmenova, A. S., Rao, K., Mergen, R. L., Sanborn Owen, L., & Strimel, M. (2023). Achievement of learners receiving Universal Design for Learning instruction: A meta-analysis. Teaching and Teacher Education, 122, 103956. https://doi.org/10.1016/j.tate.2022.103956

Zhang, L., Carter, R. A., Greene, J. A., & Bernacki, M. L. (2024). Unraveling challenges with the implementation of Universal Design for Learning: A systematic literature review. Educational Psychology Review, 36, 35. https://doi.org/10.1007/s10648-024-09860-7