Metakognitive færdigheder og selvreguleret læring
Metakognitive færdigheder handler om individets evne til at tænke over sin egen tænkning. Metakognition indebærer, at eleven er bevidst om sin måde at lære på og om de processer, der indgår i læringen. Det omfatter både viden om den egne tænkning og evnen til at regulere den ved at planlægge, overvåge og evaluere sin læring. Gennem disse processer kan elever blive bevidste om, hvordan de bedst lærer, og tilpasse deres strategier ud fra forskellige opgavers krav.
Tæt forbundet med metakognition er selvreguleret læring, som beskriver, hvordan elever aktivt styrer deres egen læring ved at sætte mål, vælge og bruge strategier, følge deres egen udvikling samt reflektere over deres resultater. Selvreguleret læring forudsætter således, at elever udvikler en bevidsthed om deres læring og tager et aktivt ansvar for deres kundskabsudvikling.
Forskning viser, at metakognitive strategier og selvreguleret læring kan have stor betydning for elevernes læring og skolepræstationer. I en eksperimentel studie af Arianto og Hanif (2024) undersøgtes det, hvordan undervisning, der inkluderede metakognitive strategier, påvirkede elevernes self-efficacy (tro på egen formåen) og problemløsningsevne inden for naturvidenskab. Studien omfattede 100 elever i 5. klasse, fordelt på fire grupper med cirka 25 elever i hver gruppe. To grupper fungerede som eksperimentgrupper og fik undervisning, hvor metakognitive strategier blev integreret i undervisningen, mens to grupper fungerede som kontrolgrupper og fik mere traditionel undervisning uden eksplicit træning i metakognition.
I eksperimentgrupperne fik eleverne støtte til at planlægge deres arbejde, stille sig selv spørgsmål, overvåge deres forståelse og evaluere deres læring undervejs i arbejdet. Strategierne blev brugt som en naturlig del af undervisningen og ikke som en separat aktivitet, hvilket betød, at eleverne løbende fik trænet i at reflektere over deres egen tænkning. I kontrolgrupperne blev læreprocessen i højere grad styret af læreren, og eleverne fik ikke samme mulighed for systematisk refleksion over deres læring.
Resultaterne viste, at både metakognitive strategier og selvreguleret læring havde betydning for elevernes læring, men på lidt forskellige måder. Frem for alt fremgik det, at elever, der blev undervist ved hjælp af metakognitive strategier, udviklede højere self-efficacy end eleverne i kontrolgrupperne. Når eleverne fik mulighed for at planlægge, overvåge og evaluere deres egen læring, blev deres tro på egen evne til at lykkes med skoleopgaver styrket. Studien viste også positive effekter på elevernes problemløsningsevne, hvilket tyder på, at metakognitive strategier kan bidrage til en mere aktiv og bevidst læring.
Arianto, F., & Hanif, M. (2024). Evaluating metacognitive strategies and self-regulated learning to predict primary school students' self-efficacy and problem-solving skills in science learning. Journal of Pedagogical Research, 8(3), 301–319. https://doi.org/10.33902/JPR.202428575