Hop til hovedindhold

Stress og coping

Hvorfor kan en prøve føles uoverskuelig den ene dag, men håndterbar den næste? Hvorfor kan et mundtligt oplæg føles spændende for én elev, men vække uro og frygt hos en anden?

Vi møder alle situationer, der stiller krav til os. Men det er ikke kun selve situationen, der afgør, hvordan vi reagerer. Det har også betydning, hvordan vi tolker det, der sker, og hvilke muligheder vi oplever at have for at håndtere det.

Hvad siger forskningen om stress og coping?​

En indflydelsesrig teori inden for stressforskningen er Transactional Theory of Stress and Coping, udviklet af forskerne Richard Lazarus og Susan Folkman.

Teorien beskriver, hvordan stress opstår i samspillet mellem individet og omgivelserne. Det er altså ikke kun det, der sker, som påvirker, hvordan vi har det, men også hvordan vi vurderer situationen og vores muligheder for at håndtere den.

To vurderinger påvirker, hvordan vi reagerer​

Når en elev møder en situation, sker der to vigtige vurderinger.

1. Hvad betyder situationen for mig?​

Først vurderer eleven, hvad situationen indebærer. Er den harmløs, udfordrende eller truende?

Et mundtligt oplæg kan opleves som en sjov mulighed for at vise, hvad man kan, men også som en situation, hvor risikoen for at dumme sig føles stor. En prøve kan føles som en passende udfordring eller som noget helt uoverskueligt.

2. Hvordan kan jeg håndtere situationen?​

Derefter vurderer eleven, hvilke muligheder der er for at håndtere situationen.

  • Kan jeg klare det her?
  • Hvad kan jeg gøre?
  • Hvem kan hjælpe mig?

En elev, der er urolig før en prøve, laver måske en læseplan eller beder læreren om hjælp. Hvis eleven ikke ser nogen løsning, forsøger eleven måske i stedet at undgå situationen.

Hvordan håndterer vi stress og udfordringer?​

Lazarus og Folkman beskriver to hovedtyper af strategier til at håndtere udfordrende situationer.

1. Problemløsende strategier​

Her forsøger eleven at påvirke selve situationen.

Det kan handle om at lægge en plan før en prøve, dele en stor opgave op i mindre dele eller bede læreren forklare noget, der er uklart.

2. Følelsesregulerende strategier​

Her forsøger eleven at håndtere de følelser, situationen vækker.

Det kan handle om at tage nogle rolige vejrtrækninger, tale med en kammerat, holde en pause eller minde sig selv om, at det er okay at lave fejl.

Begge typer strategier kan være hjælpsomme. Hvilken der virker bedst, afhænger af situationen.

Elever kan lære at håndtere udfordringer​

En vigtig del af teorien er, at vi kan udvikle nye måder at håndtere svære situationer på.

Elever kan gradvist opbygge et repertoire af strategier, der hjælper dem med at møde krav, modgang og svære følelser.

Når de får mulighed for at afprøve forskellige strategier og reflektere over, hvad der virker, udvikler de flere værktøjer, de kan bruge i nye situationer.

Hvad betyder det for skolen?​

Det betyder, at arbejdet med stresshåndtering ikke kun handler om at hjælpe elever med at falde til ro. Det handler også om at give dem konkrete strategier til at forstå situationer, løse problemer og håndtere følelser.

Lærere kan bidrage ved at skabe tydelighed, dele krævende opgaver op i mindre trin og give eleverne mulighed for at øve forskellige måder at håndtere udfordringer på.

Og måske er det netop derfor, vi må stille os selv et andet spørgsmål, når en elev reagerer stærkt på en situation:

Hvordan opfatter eleven situationen, og hvad har eleven brug for for at kunne håndtere den?

At håndtere udfordringer er ikke noget, alle elever automatisk udvikler. Det er en evne, der kan trænes og udvikles gennem erfaringer, støtte og konkrete strategier.

Forskning, der bygger på denne teori, ligger til grund for flere af de arbejdsformer og strategier, der bruges i Pomelo.

Vil du læse mere?​

Lazarus, R. S., & Folkman, S. (1984). Stress, appraisal, and coping. Springer.